Historien om en god idé

Historien om en god idé

“S. Brummer var en mand med visioner, og hans vision var at starte et glaspusteri i Odense.  Derfor samlede han alle byens spidser til et møde. Alle kunne se fordelen ved at give Odense et nyt og unikt særpræg med glaspusteriet . Og de aftalte at støtte det nye foretagende med 60.000 Rigsdaler”.
Året var 1870. stedet var Odense på en vej, der senere fik navnet Lille Glasvej. 

Der er gået mere end 25 år, siden der sidst blev blæst glas i Odense. Nu sker det igen på Odense Glasværk, Glasværket ved Odense Havn.

Ovnene blev tændt ved årsskiftet 2016/17.

Glasmagerne, der kommer på glasværket, er alle uddannet og har arbejdet på Odense Glasværk/Holmegaard på Lille Glasvej i Odense.

Anders Tybjerg Jørgensen, tidligere fabrikschef hos Holmegaard i Odense, har stillet nedenstående billeder til rådighed for hjemmesiden. Tak Anders.

Ca. år 1900+/-
Kuppelmager mester Haase og hans værksted i færd med produktionen.
Billedet er morsomt fordi man på det tidspunkt skulle stå stille under optagelsen, og den kuppel Haase arbejder på synker fordi han ikke drejer den. Drengen længst til venstre i billedet gør tegn til Haase om at det er ved at gå galt.

Billedet fra 1928 viser mekaniseringen på glasværket.
Fra 1910 blev der installeret presser i Odense, og i årene fremover blev der produceret store mængder af presseglas. Fra 1920’erne blev der installeret halvautomater som den på billedet viste presse/blæsemaskine.

Billedet fra ca. 1947 viser et forretningsområde som havde stor betydning for glasværket – nemlig underleveranceområdet – hvor glasværket leverede glaskomponenter efter kundens specifikationer.Glasmager Frits Madsen har netop blæst glasset til Peanut-Lampen.
Glasset blev leveret til Lyfa a/s. Lampen er tegnet af Bent Karlby for Lyfa.

Ca. 1963 starter kæmpe succesen – Brauer Vasen.
Her ses glasmager Harald Møller i færd med at opdrive en Brauer Vase.
Det var meget udbredt på det gamle glasværk at man stod op når man opdrev.

Ca. 1971 Glasmager Bent Beichler opdriver Klukflaske.
Bent Beichler havde i sin tid som glasmager opdrevet langt over 200.000 klukflasker.

1972 Skårbunken, i baggrunden hytte 4.

Ca. 1975 Per Lütkens årstidsplatter produceres i Odense. Glasværket i Odense var specialister i at stryge platter.
Glasmagerne Børge Hansen og Viggo Hansen (lille Viggo) er i færd med at stemple Per Lütkens dekorationer i det glødende glas.

I 1979 Løser man en helt speciel opgave, man producerer lampekupler med en diameter på 70 cm til Vor Frue Kirke i København.
Her ses glasmagerne Poul Espersen, Helge Andersen, Bent A. Jensen, Svend Erik Christiansen samt hyttemester Bent Beichler.
Foto Fyns Tidendes Pressefoto.

Glasværket 1980.
Glasmager Svend Højer former glasfordelingen i posten ved hjælp af forskærerbrættet.
Det færdige produkt bliver en af Sidse Werners lamper med lys i foden.
Foto Niels Nyholm

Glasværket 1980.
En arbejdsdag – i forgrunden hyttedreng John Rønnemose.
Foto Niels Nyholm